Over 100 års sikkerhed
Der er sket meget siden starten. Vi har fusioneret, skiftet navn og fået en masse nye kolleger i hele verden.
Der er sket meget siden starten. Vi har fusioneret, skiftet navn og fået en masse nye kolleger i hele verden.
I 2006 skiftede hele koncernen navn til G4S. Vi er i dag verdens største sikkerhedsvirksomhed med cirka 600.000 medarbejdere i over 100 lande. Vi er i dag verdens næststørste private arbejdsgiver og noteret på både Københavns Fondsbørs og London Stock Exchange.
Blot 4 år efter Group 4 Falcks’ etablering fusionerede selskabet endnu en gang med en engelsk sikringskoncern - Securicor. I forbindelse med denne fusion blev Falck A/S skilt ud som et selvstændigt aktieselskab, og Falck Securitas fortsatte som datterselskab af det nye Group 4 Securicor.
Falck-koncernen fusionerede med sikringskoncernen Group 4 Securitas. Fusionen førte til det nye koncernnavn Group 4 Falck A/S. Group 4 Falck var nu blevet verdens næststørste sikringskoncern med aktiviteter i mere end 50 lande og 125.000 medarbejdere.
Falck Redningskorps ønskede at udvide sit forretningsområde til at dække sikkerhed – og da ISS samtidig ville koncentrere sig mere om kerneområdet rengøring – blev sikkerhedsdelen af ISS Securitas fusioneret med Falck Sikring. Det førte til skabelsen af Falck Securitas.
I 1973 havde DFVS etableret over 30 selskaber i 11 forskellige lande. ISS blev etableret som et koncernnavn, og DFVS blev forvandlet til et datterselskab på lige fod med de andre selskaber.
I 1978 blev DFVS og Danske Securitas lagt sammen. Det nye selskab, som nu bestod af både vagt - og sikringsydelser, blev døbt ISS Securitas.
I 1939 kom der endnu et betydningsfuldt datterselskab til - Danske Securitas. Selskabet udviklede og installerede nogle af de første primitive tyverialarmer.
I 1918 fusionerede Danske Nattevagt med endnu en virksomhed og ændrede navn til De Forenede Vagtselskaber (DFVS). De næste årtier oplevede DFVS en imponerende vækst, som i 1934 gjorde virksomheden landsdækkende.
I 1901 i København styrede Marius Hogrefe, stifteren af København-Frederiksberg Nattevagt, sin nystartede virksomheds ca. 20 vægtere fra en lille lejlighed i Ny Kongensgade. Frem til 1910 kom der gradvist flere vagtselskaber til, og undervejs blev København-Frederiksberg Nattevagt købt op af Danske Nattevagt A/S.